Fælgeinformation
Når man vælger alufælge, skal man tage stilling til flere forskellige ting. Et af de første er, om fælgene skal være større end de originale. Ved montering af fælge med større diameter, monterer man samtidig dæk med en lavere profil. Det vil sige, at når diameteren på fælgen bliver større, mindsker man højden på dæksiden tilsvarende. Derved bevarer man samme omkreds på hjulet. Generelt kan man sige, at jo større fælgene er, jo bedre ser det ud på bilen. Desværre er det også sådan, at prisen stiger sammen med fælgstørrelsen. Til en bestemt størrelse fælge, er det tit muligt at montere dæk med forskellig bredde. I valget af dækbredde indgår der flere overvejelser. F.eks. plads i hjulkassen, fælgbredde samt pris. Forskellen på stål- og alufælge. Når man monterer alufælge på sin bil, skal man være opmærksom på, at der både er fordele og ulemper i forhold til almindelige stålfælge Fordele ved alufælge: Det ser godt ud. Langt de fleste køber alufælge for at give bilen et flottere udseende Der er mulighed for at montere bredere dæk på bilen Der er mulighed for at montere større fælge og dermed lavere dæk Fordele ved stålfælge: Stålfælge kræver lidt mindre rengøring end alufælge Med lavprofildæk kan der være fordele med stålfælge, idet alufælge kan betyde en større risiko for at skrabe fælgkanterne med kantsten Ved montering af alufælge, skal man huske at efterspænde dem efter 50 - 100 km. og igen efter 400 - 500 km. Dette er især vigtigt ved helt nye fælge, da det nye aluminium godt kan "arbejde" lidt. Hjulboltene skal spændes krydsvis med et moment på 100 nm. (gælder for de fleste biler). Lovgivning om fælge: Når man monterer andre fælge på en bil, er der nogle krav, som skal være opfyldt, for at det er lovligt Sporvidde I Danmark er det lovligt, uden nogen form for dokumentation, at forøge en bil's sporvidde med 20 mm (10 mm. pr. side). Man skal dog være opmærksom på, at man regner ud fra den mindste sporvidde, som er anført på bilens standardtypegodkendelsesattest. Dvs. at bilen kan være godkendt med flere forskellige fælge, som hver især giver bilen forskellige sporvidder. Her benytter man så fælgen med den mindste sporvidde som udgangspunkt. Hvis en given fælg giver en endnu større sporviddeforøgelse, eller hvis sporvidden formindskes, kan fælgen stadig godt være lovlig, hvis der foreligger en TÜV-attest som dokumentation. Krydsmål på fælge (hulafstand): 3 til 6 bolthuller De fleste fælge har fra 3 til 6 bolthuller, men det mest normale krydsmål er 4 eller 5 bolthuller. Krydsmålet på bilen er vigtigt at overholde hvis du ønsker at skifte dine fælge, selvom det er muligt med adaptere at lave om på krydsmålet, anbefales dette ikke, da det ikke er lovligt at køre med disse i Danmark. De fleste bilmodeller har forskellige krydsmål, men som regel har de fleste biler fra samme fabrikantgruppe samme hjuldimensioner. Dette kan for eksempel ses på modeller som Audi A3, Volkswagen Golf, og Seat Ibiza. Det kan være en svær omgang at måle sig frem til bilens krydsmål, specielt hvis den kører med 3 eller 5 bolthuller. Det er meget lettere at kigge i din bils instruktionsbog eller slå bilen op i vores database. Hvis du selv vil måle krydsmålet Hvis du ikke ønsker at slå din bil op vores hjuldata database eller tjekke bilens instruktionsbog har du mulighed for selv at måle krydsmålet på bilen eller fælgen. Dette gøres ud fra forskellige teknikker afhængig af hvor mange bolthuller der er. Når man måler krydsmålet skal man vælge en bolt man vil måle fra, finde midten af denne bolt og måle til midten af den direkte modsatte bolt i mønsteret. Et eksempel kunne være et krydsmål på 5 x 100 som betyder at fælgen har 5 bolte og 100mm imellem de modstående bolte. Indpresningsdybde (ET mål): ET er afstanden mellem fælgens centerlinie og fælgens anlægsflade mod navet. På biler typegodkendt efter 15. marts 1990, er indpresningsdybdden på standardfælgene angivet på bilens typegodkendelse. ET står for “Einpress tiefe” på tysk og betyder, oversat til dansk, “indpresning” eller “indpresnings mål”. ET målet definerer hvor langt inde, eller ude, dækket er placeret i forholdet til bilens ydre skærmkant. Mange tror fejlagtigt, at der er fælgbredden eller dækkets bredde, der skaber problemer med at dækket skraber mod skærmkanterne, men i de fleste tilfælde er synderen ET målet. ET målet, eller indpresningsdybden, måles i millimeter og antager typisk, men ikke altid, en værdi imellem 10 og 50. Jo højere ET mål, nu længere inde under bilen vil fælgen sidde, ligeledes vil fælgen sidde længere ude ved et lavere ET mål. Hvad gør forkert ET mål (indpresning)? Fælge med forkert indpresningsdybde (ET mål), kan blive et problem hvis ET målet er for højt eller for lavt. Ved for højt ET mål kan man risikere at fælg / dæk vil gå imod støddæmpere, fjederben eller hjulkasserne indvendigt. Ved for lavt ET mål kan man risikere at fælg / dæk vil gå imod de yderste skærmkanter. Når du slår din bil op i vores database har du mulighed for at se hvilket ET mål din bil er angivet med fra fabrikantens side, en god tommelfingerregel er at ET max må afvige med 10mm fra den originale sporvidde – så hvis din bil er født med ET45 kan du gå ned til ET 35. Fælgdimensioner: For de mindre indviede, er fælgafmærkning ofte uforståelig. Her viser vi dig det du bør vide. På hver fælg er graveret forskellige tal og bogstaver. 8J x 18 H2 ET45 8 = fælgbredde angivet i tommer (1 tomme : 25.4 mm) 18 = fælgdiameter angivet i tommer ET45 = ET (indpresningsdybde) Hvad betyder bogstavet J angivet lige efter fælgbredde ? Bogstavet J svarer til fælgens fælghornsprofil. Det er den mest almindelige type. Der findes flere typer fælghorn. Bolte/møtrikker: Der findes forskellige typer bolte til at fastsætte din fælg til køretøjet. Fælgen er udelukkende fastsat til hjulaksel ved hjælp af disse møtrikker. Det er derfor meget vigtigt, af sikkerhedsmæssige grunde, at de anvendte bolte er de bedst tilpassede, hvad enten det drejer sig om alu- eller stålfælge. De 3 typer bolte der anvendes : Koniske bolte Runde bolte Flade bolte Sørg ligeledes for at skrue bolte / møtrikkerne i den rigtige rækkefølge for at undgå beskadigelser. Når du skruer boltene, er det yderst vigtigt at kontrollere om de er rene. Der må ikke være støv eller grus som kan genere fastskruelse eller beskadige skruegang. Begynd at skrue bolten manuelt, uden at bruge kræfter. Når først bolten er på plads, brug da en dynamometrisk nøgle (momentnøgle) eller en særlig krydsnøgle, for at afslutte arbejdet, i den angivende rækkefølge ( afhængig af antallet af huller) Hvis du ikke respekterer denne rækkefølge, risikerer du at fælgen beskadiger bilen, da den ikke vil være korrekt fastsat til hjulaksel. Det er unødvendigt at stille dig på krydsnøglen for at fastsætte bolten! Hvis du skruer dem for stramt, ødelægger du hjulgang på hjulakslen. Og reparation af en hjulaksel koster det hvide ud af øjnene. Når så boltene er fastsat, kan du i fred og ro køre. Husk blot at tjekke dem efter 50/100 km. Kørselsvibrationerne kan løsne dem en smule. Centerhullet: Centerhullet på fælgen er størrelsen på det hul der er i midten af fælgen, hvor navet går igennem. Centerhullet måles i millimeter og angiver diameter af centerhullet. Centerhullets primære opgave er at forbinde fælgen og bilen, centerhullet bruges som centrerings indikator indtil boltene spændes i, det er derfor uhyre vigtigt at centerhullet på fælgen og på bilen passer sammen. Men hvad hvis centerhullet på fælgen er større eller mindre end det på bilen? Så er der råd at hente, så længe fælgens centerhul diameter er større end bilen! Med en såkaldt centreringsring kan du gå ned i centerhullets omkreds, det vil sige at hvis du har en fælg med 76,1 mm omkreds i centerhullet og din bil kører med 56,1 vil du altså kunne få en centreringsring / adapter til at mindske fælgens diameter. Det virker desværre ikke omvendt, så hvis du har fundet nogle fælge der har mindre diameter i centerhullet end bilen må du desværre på udkig efter nogle andre fælge. Når du bestiller fælge eller komplet hjul hos os der ikke er boret direkte til bilen, medfølger et centrerings-kit. Dvs. et sæt ringe, som nemt "klikkes" ind i hver fælg. Hvilket dæk til hvilken fælg: Dækbredder til fælge. Fælg- og dækbredder er to meget tæt relaterede størrelser, som for mange stadig er svært at gennemskue. Når du skal montere dæk på de nye fælge, eller blot skifte dækkene på de gamle fælge, er det vigtigt at stille spørgsmålet – hvilke dækbredder passer på min fælgbredde? I vores skema nederst i denne artikel kan du se vores dæk / fælg oversigt der viser hvad dækbredder der passer i minimum, ideel og maksimal bredde. Rulleomkreds/rullediameter: Hjulets samlede rulleomkreds/rullediameter (fælge med dæk) må maksimalt afvige 5% fra bilens originale rulleomkreds. Dvs. af du gerne må sætte større fælge på din bil, men at dækkets profil skal være tilsvarende lavere, for at holde rulleomkredsen inden for de lovpligtige 5% i afvigelse. Vi anbefaler dog ikke en afvigelse på mere end 3%. En afvigelse i rullediameteren i forhold til det bilen originalt er født med, betyder at dit speedometer ikke viser det du reelt køre. Speedometeret vil altså vise en højere eller lavere hastighed afhængig af afvigelsen i rullediameteren. Dækket og fælgen bliver til hjul - en samlet enhed. Den rigtige fælg og det rigtige dæk er vigtigt for at give bilen de rigtige egenkaber. Dæk og fælgdimension kan erstattes hvis hjulet ikke rager ud over kærmen efter ændringen eller hvis den ikke rammer nogle chassisdel ved fuld uspension eller i noget drejningmoment. Ændringer, der gør væsentlige ændringer ved kørelsdynamikken gør ændringen ulovlig. Holder man sig til fælg og dæk dimensioner i nærheden af det der orginalt var monteret på køretøjet, bør ændringen ikke give nogle problemer. Hjulet diameter Sørg for at hjuldiameter ikke ændrer sig, når du skifter dæk/fælg. Med større hjul kan du ramme skærmkanter eller støddæmpere, fjerdre el. Hjulets højde er fælgens størrelse plus det dobbelte af dækprofilen. Feks: Dækstørrelse 225/45-17 225 er dækket bredde i mm 45 er højden på dækkets profil i % af bredden 17 er dækkets størrelse (inderdiameter) i tommer Formularen for eksemplet herover bliver (17*25,4)+(2*0,45)), hvilket giver en diameter på 634 mm. Rulningsomkreds Rulningsomkredsen på dækket er lig med den strækning hjulet ruller på én rotation. Vi anbefaler ikke dæk eller fælg når rulningomkredsen forandres mere end ±5% sammenlignet med rulningsomkredsen på hjulet som bilen er godkendt til. Feks: Dækstørrelse 225/45-17 Diameteren i eksemplet er 634 mm Rulningsomkredsen er 634 mm multipliceret med pi (3,141592) og får 1992 mm. Hvis 224/45-17 er den oprindelige størrelse, betyder dette at du kan skifte til andre dæk så længe rulningsomkredsen er indenfor ±5%, hvilket vil sige mindst 1892 mm og højst 2092. Forøgelse af størrelse Når der skiftes til større fælg end bilens originale er det vigtigt at hjulets rulningsomkreds ikke øges. Dette kompenserer man ved at have en lavere profil på dækket. Før montering: Foretag en prøvemontering af fælgene på bilen INDEN der monteres dæk. Kontrollér, at der er frigang for bremser, styretøjskomponenter og karrosseri. Afprøvning bør ske på såvel for- som bagaksel og i begge sider, tolerance fra bilproducenterne kan variere. Inden prøvemontering skal alle bilens navflanger/anlægsflader være fuldstændigt rengjorte. Kontrollér at bilens anlægsflader er helt plane og om eventuelle styrebolte eller fedtkapsler skal fjernes. Bespænding og eventuelle centreringsringe skal afprøves på såvel bilen som i fælgen. Dækmontering: Ved anvendelse af metalventiler skal ventilerne fastspændes fra bagsiden, således at beskadigelse af fælgens lak undgås. Vi anbefaler at man bruger gummiventiler med chromehætter, da gummi og aluminium ikke irrer, som metalventiler kan gøre. Ved dækmontering skal fælgen opspændes udvendigt i monteringsmaskinen med forsiden vendt opad. På specielle fælgtyper (med dybe fælgkanter) skal dækket med bagsiden af fælgen vende opad. Vær opmærksom på at monteringsværktøjet ikke beskadiger fælgen. Afbalancering: Det anbefales kun at anvende selvklæbende afbalanceringsvægte af zink, da traditionelle vægte og plasticcoatede vægte kan beskadige fælgens overflade ved montering. Af hensyn til efterfølgende rengøring af fælgene anbefales det, at klæbevægte på den udvendige side af fælgen, monteres på indersiden af fælgstjernen (bag egerne). Undgå at montere vægte på polerede/blanke flader. Montering på bil: Inden fælgene monteres, skal alle navkraver være rengjorte. Eventuelle bolte til centerdæksler (covers) skal ligeledes smøres. Til fastgørelse af fælgene skal den medsendte bespænding anvendes. Kun såfremt det er oplyst, at der anvendes original bespænding, må dette anvendes. Kontrollér at den medsendte bespænding og eventuelle fælglåse modsvarer den originale bespændings gevindstigning og hovedstørrelse. Såfremt at bespændingens hovedstørrelse afviger fra originalmålene, bør der findes en hjulnøgle i bilen, som modsvarer den nye bespænding. Anvend ikke el- eller luftdrevet monteringsværktøj til fastgørelse af fælgene. Fælgene skal momentspændes krydsvis (110 Nm, hvis ikke andet opgives). Efter montering: Tjek at bespænding til reservehjul findes i bilen. Undgå kraftige accelerationer og nedbremsninger inden for de første 200km (indtil monteringsfedtet er ”brændt” væk), da dette kan bringe hjulene ud af balance. Fælgene skal efterspændes efter 200-300 km. Såfremt at bespændingens hovedstørrelse afviger fra originalmålene, bør der findes en hjulnøgle i bilen som modsvarer den nye bespænding. Vedligeholdelse af alufælge: Alufælge kræver vedligeholdelse derfor skal fælgene regelmæssigt rengøres. Specielt bremsestøv bør fjernes ofte, da dette kan brænde sig fast i fælgenes overflade med en deraf følgende beskadigelse af glans og polering. Det anbefales kun at anvende almindelig autoshampoo samt en blød svamp/børste. Damp og trykrensere må ikke anvendes til rengøring af alufælge. Vaskehalens fælgbørster kan i visse tilfælde beskadige dine alufælge. Derfor anbefales det ikke at benytte disse (kan fravælges i de fleste tilfælde). Fælge med polerede overflader kræver en mere omhyggelig pleje og vedligeholdelse, især med hensyn til bremsestøv. Her anbefales det at rengøre fælgene mindst 1-2 gang om ugen. Polering med autovoks kan anbefales! Chromefælge skal behandles yderst varsomt og skal rengøres meget ofte 1-2 gange om ugen. Chromefælge og bremsestøv er en dårlig kombination. Derfor ser vi ved reklamationer nøje på, om det skyldes manglende rengøring i forhold til egentlige produktionsfejl. Regelmæssig behandling med voks letter rengøringen betydeligt af din alufælg. Forkert anvendelse af fælgrens kan medføre uoprettelige skader på fælgens lakering som i mange tilfælde først vil vise sig flere måneder efter anvendelse. Vigtigt: Følg derfor brugsanvisninger nøje og vask grundigt efter med rent vand. Opbevaring: Når du opbevarer dine fælge/dæk, skal du sørge for, at de ikke er udsat for direkte sollys. Vigtigt: Fælgene skal rengøres, inden de lægges væk. Opbevarer du dækkene med fælge, skal de helst hænges op eller stakkes. Opbevares dækkene derimod uden fælge skal de opbevares stående. Dæk der opbevares uden fælge drejes med jævne mellemrum. |
- Ingen varer fundet