Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Læs mere her.
0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

Dækinformation

Sådan læser du dit dæk:
På siden af et dæk står en masse informationer, der beskriver dækkets egenskaber. Forkortelserne kan virke svære at gennemskue, men her er eksempler på, hvad tal og bogstaver dækker over.
Udover dækkets størrelse, står der mange andre nyttige informationer på siden af et dæk.
Ved første øjekast kan det virke svært at gennemskue de enkelte informationer.
På billedet er et eksempel på, hvad de forskellige tal og betegnelser dækker over.


Er et dæk mærket 205/55R16 94V betyder det, at et dækket:

1:Dækbredde 205mm bredt
Dækkets bredde i millimeter – målt fra den ene dækside til den anden.
 
2: Målforhold
Dette er forholdet mellem dækkets tværsnit og bredde, angivet som en procentværdi. Et målforhold på 55 betyder for eksempel, at dækkets højde er 55% af bredden.
 
3: Hjuldiameter er 16 tommer passer på en 16 tommer fælg
Dækkets diameter (højde) i tommer.
 
4: Belastningsindeks / loadindexet
Dækkets belastningsindeks angiver den maksimale
belastningskapacitet i kg. Et dæk med et belastningsindeks på 94 kan f.eks. bære en last på 670kg.
Du finder dækkets belastningsindeks på siden af dækket, umiddelbart til højre for diameteren.
Du bør kigge på både belastningsindekset og hastighedsindekset, når du vælger et nyt dæk.
 
5: Hastighedsindeks / speedindex
Hastighedsindekset er den maksimale tilladte hastighed for et dæk, når dæktrykket er korrekt, og dækket er belastet. Hastighedsindekset er bogstavet til sidst på siden af dækket – efter belastningsindekset. Et dæk med et hastighedsindeks på V har f.eks. en maksimal hastighed på 240 km/t.
Når du køber nye dæk, skal du sørge for, at deres hastighedsindeks svarer til bilens tophastighed.
 
Belastningsindeks / loadindex:
Dækkets loadindex angiver, hvor meget hver enkelt dæk kan bære i kg. Det er vigtigt, at du vælger dæk, der har korrekt loadindex til din bil, ellers risikerer du at din bil ikke bliver godkendt ved syn og det kan være forsikringen ikke dækker, hvis du kører på dæk med forkert loadindex.
Du finder loadindexet skrevet på siden af dækket i forlængelse af dækdimensionen.
 
Eksempel på dækstørrelse:
 
205/55R16 94V
 
94 betyder, at dækket må belastes med max. 670 kg jfr. nedenstående tabel.


 
 
Når der ikke står noget tal mellem 205 og R, betyder det, at et dæk er en standardprofil (80-profil). Andre profilstørrelser markeres altid med en skråstreg efter bredden, for eksempel 165/70, hvor 70 er et udtryk for dæksidens højde i procent af bredden. For dæk til campingvogne og trailere gælder at dækket må belastes med 10 pct. mere end der et godkendt til.
 
Hastighedsindeks / speedindex:
Dækket skal have en hastighedskode, der svarer til de hastigheder, bilen maksimalt er typegodkendt til at køre med.
Koden V betyder fx. at dækket er godkendt til 240 km/t.



Hastighedskoder – sommerdæk:
Dækket skal have en hastighedskode, der svarer til de hastigheder, bilen maksimalt er typegodkendt til at køre med. Det er altså ikke tilstrækkeligt at købe L-mærkede dæk til max. 120 km/t, fordi fartgrænserne i Danmark nu en gang er maksimalt 130 km/t.
Det er bilens topfart, der er afgørende. Kører du stærkere, end dækket er beregnet til, risikerer du, at dækket eksploderer. Det kan få alvorlige følger for dig selv og dine medtrafikanter.
 
Hastighedskoder – vinterdæk:
Vinterdæk behøver ikke svare til den typegodkendte tophastighed, dog skal dækket minimum have hastighedskode Q.
Hvis vinterdækkenes hastighedskode ikke svarer til bilens tophastighed, skal der ved kørsel i Tyskland være en seddel eller mærkat i førerens synsfelt, der viser de monterede dæks maksimale hastighed. Denne seddel skal du selv lave og sætte i vinduet. Der er ikke særlige krav til udformningen.
 
M+S mærkning og snefnug symbol:V
Snefnugsymbolet på dæk.
Hvis dækket er mærket med M+S mærke samt bjerg- og snefnug symbolet på siden, er det et vinterdæk.
Hvis der kun er M+S mærket kan der være tale om et helårsdæk. Et sommerdæk har ikke en egentlig mærkning på siden.   

Bland ikke sommer- og vinterdæk:
Når dækket er forsynet med et M+S-mærke, betyder det, at dækket enten er et vinterdæk eller et helårsdæk. M+S-mærkede dæk skal altid monteres på alle fire hjul og må altså ikke forekomme blandet med sommerdæk. Vinterdæk er mærket med et bjerg- og snefnug-symbol, og det viser, at dækket er specielt udviklet til vinterkørsel.
 
Vinterdæk:
Hvert år når vintertiden nærmer sig kommer spørgsmålet "Vinterdæk hvornår?" hvilket egentlig er et ret nemt spørgsmål at svare på.
Der er 2 håndregler der kan bruges, til skift af vinterdæk.
Når temperaturen falder til under 7 grader.
Når vi nærmer os 1. November.
Der er i Danmark ikke nogen fast regel for hvornår vi skal skifte, så du bestemmer egentlig helt selv. Vi fraråder dog at køre på sommerdæk hele vinteren igennem.
Typisk er temperaturen ned omkring de 7 grader når vi er kommet til 1. November, men skulle det være varmere det pågældende år kan man vente.
Ligeledes gælder det også, bliver det koldt før November, så er det en god ide at lade temperaturen bestemmer hvornår du skal skifte.
 
Sommerdæk:
Når vi nærmer os foråret kommer det samme spørgsmål hver år, hvornår skifter man til sommerdæk. Og det findes der naturligvis en håndregel for!
Som udgangspunkt er det typisk omkring april at du bør skifte. Det afhænger dog stadig af hvordan vejret er. Har vi en kold marts, der fortsætter ind i april, så er det ikke en god ide at skifte. For at dine sommerdæk skal give dig det bedste vejgreb, er det vigtigt at temperaturen er kommet over de 7 grader.
Når du nærmer dig april skal du derfor blot holde øje med vejrudsigten. Er temperaturen ved at være oppe det nødvendige kan du skifte.
Husk at tjekke din sommerdæk!
Det er en god ide at tjekke din sommerdæk i god tid. Det kan være utrolig irriterende at skulle til at montere og finde fejl på dem. Normalt tjekker man altid sine dæk inden sættes til vinterlagring, det bør dog stadig gøres inden sættes på igen.
Et par uger inden du planlægger at sætte dem på er det en god ide at give dem et visuelt tjek. Dertil også undersøge om dækket har tryk på. Der anbefales at du lige fylde dem op til det tryk du skal køre med. Således kan du tjekke om de har tabt luft nogle dage efter.
 
Kør med det rigtige dæk til årstiden:
Det er altid mest optimalt at køre med et dæk specielt lavet til årstiden. Om sommeren bør du køre med sommerdæk og om vinteren med vinterdæk. Et dæk indrettet specielt sæsonen vil altid give dig det bedste vejgreb og føre dig mest sikker gennem trafikken.
Spørgsmålet er så naturligvis, hvorfor der findes helårsdæk ? Svaret dertil er at ikke alle har mulighed for at skifte dæk et par gange om året. Et helårsdæk er et kompromis hertil. Et helårsdæk er mest vinterdæk, der er indstillet på at kunne køre i lidt varmere vejr. Det betyder dog også at du giver afkald på nogle af de fordele sommerdæk/vinterdæk hver især byder på. Helårsdæk opnår ikke helt så god økonomi, vejgreb eller bremselængde som sommerdæk eller vinterdæk. Dette gælder hele året rundt.
Et vinterdæk kendes typisk på M+S mærke samt bjerg- og snefnug symbolet på siden. Et helårsdæk står det tit "All season" på, eller M+S mærket. Sommerdækket bærer typisk ingen indikator. En ting du også kan kende et vinterdæk på, er at det har masser af små lameller i sit mønster. Det er dem der er årsag til at de står bedre fast på is.
 
DOT - Datomærkning på dæk:
Det såkaldte DOT-mærke er et firecifret tal. De første to tal er ugenummeret, og de sidste tal angiver årstallet fx 4818 = uge 48, år 2018.
Der findes ingen regler eller lovgivning på dette område. Men hos Au2wheels anses et dæk, der har været rigtigt opbevaret for at være nyt i op til 3 år fra det er produceret.
Generelt bør de dog ikke bliver ældre end 10 år.
I dag er dæk blevet så gode at produktionsdatoen ikke længere er så vigtig, som den var i gamle dage. Er et dæk helt nyt og er opbevaret under de rigtige forhold, skal der gå rigtig mange år før dækkets ydeevne påvirkes.
For at vise, at korrekt opbevaring betyder, at dækkene ikke ældes, har STRO fået udført en test hos VTI (Väg och Transportforsknings Instituttet) i Linköping i Sverige.
Testen viste, at 3 år gamle vinterdæk havde samme egenskaber på is som nye vinterdæk.
Det er altså en myte, at dæk er letfordærvelige, og at dækkene skal være helt nye, når man køber dem.
Vi sælger dæk fra en del lagre rundt om i Europa og har desværre ikke mulighed for at tjekke alle dæk for at se alder på dækkene. Men vi tjekker løbende vores lager for ældre dæk.
 
Mønster på dit dæk:
Aldrig under 1,6 mm mønsterdybde
Dækmønstret på bilen er også af stor betydning for bilens opførsel på vejen, og særligt på en våd vejbane spiller dækmønstret en stor rolle.
Loven foreskriver en mønsterdybde på minimum 1,6 mm. Til sammenligning kan det nævnes, at et nyt dæk har en mønsterdybde på mellem 7 og 8 mm, afhængig af dæktype og dækfabrikat.
Alle nye dæk har en lille markering på siden "TWI" (TreadWearIndicator), som angiver, at en særlig slidmarkering (tværrib) er indlagt i mønstret ud for dette mærke. Når dækket er nedslidt til 1,6 mm, ses tværribben, og dækket skal kasseres.
Au2wheels anbefaler at et dæk skiftes, når dækmønstret er slidt ned til 3 mm. Herefter er dækkets egenskaber på våd vej stærkt begrænset, og sikkerheden dermed reduceret.
 
Skader på dækket:
Dit dæk må ikke være synlige skader eller fremmedlegemer i dit dæk. Det kan føre til at du ikke har det optimale vejgreb. Er der f.eks. kommet en skrue, et søm, glas eller en sten op i dit dæk, kan det rent faktisk være punkteret. Luften kan sive så langsomt at du ikke rigtig bemærker det, men det er ikke længere sikkert at køre med. Finder du skader eller fremmedlegemer i dit dæk, så bør du kontakte et dækcenter eller en specialist.
 
Lufttryk i dit dæk:
Dine dæks lufttryk bør tjekkes mindst 1 gang årligt. Og når det er sagt, så er det en god i det at gøre det flere gange om året. Nyere biler har tit dæktryks måler indbygget, eller et system der overvåger at trykke falder (TPMS ventil), det kan dog være klogt at sikre sig manuelt også.
Hvis ikke du kender det korrekte dæktryk for din bil, kan du finde det i bilens instruktionsbog. I nogle biler står det også i døråbningen eller ved dit tankdæksel.
Kører du med for lavt dæktryk øger du kontaktfladen mellem dæk og underlag, dette betyder at dækket slides hurtigere. Ved for lavt dæktryk stiger brændstof-forbrug  og dækket kan opbygge for meget varme. Den eneste undtagelse for at det er godt og køre med for lavt dæktryk er når du begiver dig ud i terræn, hvor det er en stor fordel at have øget vejgreb.
Ydermere vil du med for lavt dæktryk heller ikke påvirke dækket med det nok tryk, for at det kan holde den tiltænkte form. Har du for lavt tryk vil dækket, jo hurtigere du kører, forsøge at blive højere i midten. Det er centrifugalkraften der træder i kraft her. Er der for lavt tryk, er det nemmere for at dækket at deformere, hvilket betyder at slides mere i midten end det burde. Den overflade dækket rører vejen med minimeres og dækket slides hurtigere på midten.
Kører du med lavprofildæk er det ekstra vigtigt at have nok dæktryk på. Her kan det være nødvendigt at fylde dæk med det maksimale dæktryk eller tæt på det. Dette kan normalt altid læses på siden af dækket i PSI.
 
Find det rette dæktryk:
Det rette dæktryk står altid angivet i bilens instruktionsbog, dog kan det være det kun er angivet for den størrelse dæk bilen er født med. Som håndregel anbefales det, at du bruger det dæktryk der anbefales i instruktionsbogen. Kører du med et lavprofildæk sat på bilen, skal dækket have hævet trykket. De fleste biler/dæk kører med et dæktryk på 2,5 - 3 bar, har du lavprofildæk kan det være over 3 bar. For at være sikker spørg læs, som allerede nævnt, din instruktionsbog og/eller spørg dit lokale værksted. Vil du være på den sikre side, så fyld lidt ekstra tryk på. Så længe du ikke overskrider dækket maksimal tilladte tryk er det kun en fordel.
Skal du ferie eller blot på storindkøb i udlandet, så er det en god ide at have styr på hvad tryk der i dækket inden du kører afsted. Er trykket for lavet kan du med en hårdt læsset bil både slide mere på dækket og samtidig risikere at det overopheder og springer. Så derfor skal man jævne mellemrum lige tjekke trykket. En god ide er at anskaffe sig en lille måler til at have liggende i bilen.
 
Bedste dæk forrest eller bagerst på bilen:
Hvis der er forskellig mønsterdybden i slidbanen på de forreste og bageste dæk, eller hvis du kun anskaffer to nye dæk, melder spørgsmålet sig ofte: hvor skal dækkene med det bedste mønster monteres?
Når det er sikkerheden, der skal være i højsædet, handler det om, at dækkene kan overføre flest mulige bremsekræfter og sideføringskræfter til vejen. De mest kritiske manøvrer er baghjulsudskridning og akvaplaning på baghjulene. Det er derfor vigtig, at baghjulene har bedst muligt greb i vejbanen. Det opnår du, når de bedste dæk er monteret på baghjulene. Det vil sige de dæk, der har det mest slidmønster.
 
Opbevaring af dæk:
Dæk monteret på fælge skal opbevares stablet eller hængende på et dækstativ. Løse dæk uden fælge opbevares oprejst og drejes en gang imellem, så de ikke får flade punkter. Dæk skal opbevares mørkt, køligt og tørt. Derved bevares deres egenskaber længst muligt.
Hvis et dæk opbevares f.eks. på et loft, hvor der kan blive meget varmt under tagpladerne, mister gummiet sin smidighed. Det er klogt at rengøre dækkene, inden de sættes til opbevaring.
Inden du gemmer hjulene af vejen, skal de rengøres og tørres. Se efter eventuelle dækskader og om der er spor efter skader på fælgene, så fejl udbedres inden næste sæson.
Kontroller også mønsterdybden, så du er sikker på, at dækkene kan klare den kommende sæson. Er dækmønsteret omkring 3 mm eller derunder, anbefaler Au2wheels, at du skifter til nye dæk. Ifølge loven skal dæk have minimum 1,6 mm dækmønster.


 
Regler for vinterdæk og pigdæk:
Der er som bekendt ingen lovkrav om vinterdæk i Danmark. Endnu. Men det er der til gengæld i flere andre lande i Europa, inklusiv flere af vores nabolande.
 
Danmark:
Vinterdæk er ikke lovpligtige. Hvis monteret skal det være på alle hjul. Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm. Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april. Hvis monteret skal det være på alle hjul.
 
Sverige:
Vinterdæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.) i perioden fra 1. december til 31. marts. Dette gælder også trailer/campingvogn. Dækkene skal have vinter- egenskaber, have M+S mærkning, og være godkendt på den såkaldte ”STRO-liste”. Du finder listen på www.stro.dk. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis monteret skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk.
 
Tyskland:
Vinterdæk med snefnug-symbol (3PMSF) er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Dæk som alene har M+S mærkning må anvendes indtil 30. september 2024, såfremt de er produceret inden 31. december 2017 (DOT 5217). Dæk produceret efter 31. december 2017 skal være mærket med snefnug-symbol. Der er ingen regler om vinterdæk på trailer/campingvogn. Hvis vinterdækkenes hastighedsgodkendelse er lavere end bilens oplyste tophastighed, gælder særlige regler. Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm (vinterdæk med under 4 mm kan betragtes som sommerdæk i visse områder). Pigdæk er ikke tilladt.
 
Norge:
Loven siger, at et køretøj må ikke bruges uden, at det er sikret tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret, om nødvendigt ved brug af vinterdæk med eller uden pigge, snekæder eller lignende. I praksis er vinterdæk derfor lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim etc.). Mindste tilladte mønsterdybde er 3 mm i perioden fra 1. november til mandag efter 2. påskedag (i Nordnorge dog fra 15. oktober til 30. april). Alle dæk på køretøjet skal have samme egenskaber (være samme type). Pigdæk og snekæder må normalt ikke anvendes uden for ovennævnte periode med mindre vejret gør det nødvendigt.
 
 Finland:
M+S mærkede dæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige 1/12 – 28/2. Pigdæk er tilladt 1/11 – 31/3 eller mandag efter påske hvis det er senere.
 
 Schweiz:
Vinterdæk er ikke lovpligtige, men vinterdæk med mindst 4 mm mønsterdybde kan påkræves ved kørsel i sne. Pigdæk er tilladt 1/11 – 30/4 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed. Pigdæk kan være forbudt på visse strækninger.
 
 Østrig:
Vinterdæk er lovpligtige 1/11 – 15/4 i vintervejr (1). Pigdæk er tilladt 1/10 – 31/5 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed på visse strækninger.
 
 Frankrig:
Vinterdæk er ikke lovpligtige, men kan være påbudt ved skiltning. Snekæder kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er tilladt fra lørdagen inden 11/11 til sidste søndag i marts. Maks. hastighed med pigdæk er 90 km/t.
 
 Italien:
Vinterdæk og snekæder kan være påbudt i visse områder. Pigdæk er tilladt 15/11 – 15/3. I perioden 15/3 – 15/11 er det kun tilladt at køre med M+S mærkede dæk med hastighedskode ”R” eller højere som passer til bilens tophastighed.
    Ingen varer fundet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær blandt de første til at få rabatter, høre om alle vores gode tilbud, nyheder og meget mere!

Indtast evt. varenummer...